Tilmeld nyhedsbrev

e-mail adresse:


Parrådgivning

De fleste problemer i parforholdet bunder i manglende kommunikation og forståelse for hinandens forskelligheder og forskellige behov. I konsultationen vil I blive guidet til at tale åbent sammen, lytte til - og forstå hinanden, også selvom I er uenige.

Hvorfor parrådgivning?

Der er mange årsager til at henvende sig til en sexolog. Måske føler I, at I lever parallelle liv og at det suser forbi jer uden at I egentlig når at nyde jeres liv - både alene og sammen med hinanden. Måske er der sket en fysisk eller psykisk distance imellem jer, eller måske vil I bare lige tage pulsen på jeres forhold. Det gode ved hjælp udefra er, at jeg ikke har følelser investeret i dig og din partner og derfor lettere ser tingene i et andet perspektiv.
Hvis I kan genkende jer selv i nogle af beskrivelserne, hvis I har brug for at lære mere om jer selv og hinanden eller hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig med henblik på en uforpligtende samtale.

Eksempler på problemstillinger: 
  • Manglende sexlyst hos enten manden eller kvinden
  • Ujævn magtfordeling i parforholdet
  • Manglende forståelse og accept af forskelligheder
  • Manglende omsorg, respekt og pleje af forholdet
    Manglende åbenhed omkring sex og seksualitet
  • Stædighed og dårlig kommunikation
  • Gnisten er forsvundet
  • Inspiration til et mere passioneret parforhold
  • Præstationsangst
  • Manglende evne til at få orgasme
  • Rejsningsproblemer, for tidlig/sen sædafgang
I alle terapeutiske forløb vil jeg, hvis jeg mener det er relevant i forhold til den/de enkelte problemstillinger, henvise til en anden kyndig behandler.